Real Madrid stiller som ventet med et slagkraftigt hold i aftenens Champions League-kamp mod FC København på Santiago Bernabeu.
Men træner Carlo Ancelotti har dog overrasket lidt ved at bænke den spanske forsvarsprofil Sergio Ramos. Han erstattes i midterforsvaret af franskmanen Raphael Varane.
Den kroatiske midtbanestrateg Luka Modric er tilbage i startopstillingen efter at være droppet i weekendens nederlag til Atlético Madrid i Primera Division.
Til gengæld ryger den spanske midtbanestjerne Isco den modsatte vej.
I angrebet var der gisnet om, hvorvidt 20-årige Alvaro Morata ville få chancen i stedet for franske Karim Benzema, men det er Benzema, der igen tager plads ved siden af superstjernen Cristiano Ronaldo.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.