Arkitekten Rasmus Graakjær måtte i 2008 stille sig op i den voksende kø af arbejdsløse akademikere. Han røg ind i dagpengesystemet. Et system han nu klandrer for at være stift, ensidigt og som han mener i værste fald blokerer for, at man kommer i arbejde.
Det fortæller han i en kronik i Politiken.
Selv brød Rasmus Graakjær reglerne for fortsat at holde sig fagligt i form.
“De af ledighedsreglerne dikterede ansøgninger, jeg skulle skrive, fik kun lov at fylde en begrænset del af arbejdsugen. Mit formål med arbejdsdagene skulle være at holde mine kompetencer ved lige og ikke mindst tillære mig nye,” skriver han.
Det sidste gjorde Rasmus Graakjær blandt andet ved at deltage i arkitektkonkurrencer og lære sig selv to nye tegneprogrammer.
Men de nye færdigheder måtte skjules for a-kassen, skriver han:
“Når jeg skulle til møder hos min a-kasse og skulle aflevere dokumentation på afleverede ansøgninger, var jeg omhyggelig med at slette de færdigheder, jeg gik og lærte mig. en åben konkurrence om ældreboliger, en tilbygning til et sommerhus for tre flasker rødvin og adskillige andre. Jeg var bevidst om at sådanne fakta kunne give mig problemer med min a-kasse," skriver han i Politiken.
Rasmus Graakjær fik også chancen for at rejse til et vestafrikansk land og lave byggetekniske forundersøgelser til et sportsanlæg til tidligere børnesoldater. Dermed fik han styrket sin faglighed - men altså stadig ved at bryde reglerne.
“Man må jo ikke den slags, når man er på dagpenge - altså rejse ud af landet som sådan. Da jeg kun fik dækket mine flybilletter og andre omkostninger, kunne jeg ikke sætte pause på mine dagpenge. Jeg havde stadig regninger, der skulle betales.”
Så han blev ved at bryde regler og gå sine egne veje. Og det netværk han fik blandt andet igennem sit engagement i Afrika, skaffede ham til sidst et fast arbejde.
Læs hele kroniken i Politiken