Rafael Nadal var klasser bedre end sin gamle rival, schweiziske Roger Federer, da de to tennisstjerner stod over for hinanden i finalen ved Rome Masters.
Nadal vandt sikkert med 6-1 og 6-3 over Federer, der lavede masser af fejl.
Schweizeren er også et godt stykke fra topformen, da han har holdt en to måneder lang pause fra marts og frem til maj.
Federer gjorde comeback for to uger siden i Madrid, hvor han tabte i 1/8-finalen til japanske Kei Nishikori.
Rafael Nadal er modsat Federer inde i en forrygende periode, efter at han i februar gjorde comeback efter en lang skadepause.
Den 26-årige spanier har været i finalen i de seneste otte turneringer og vundet de seks af dem.
Nadal, der rykker en plads frem på verdensranglisten til fjerdepladsen efter finalesejren i Rom, har nu vundet 20 af 31 møder med Federer.
Spanieren hører til blandt storfavoritterne, når French Open begynder om en uge i Paris.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.