Alle skal have en uddannelseskonto, hvor der hvert år sættes penge ind, der er øremærket efteruddannelse. Det mener De Radikale, der håber, at det vil gøre gavn hos både borgerne, men også i de brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft.
- Jeg tror vi er nødt til at erkende, at der skal mere til. Der skal en grundlæggende omstilling til, hvor vi tænker uddannelse hele livet. Efteruddannelse er ligeså meget en del af ens liv, som det er at være på arbejde, siger uddannelsesordfører Sofie Carsten Nielsen (R).
Torsdag kunne Børsen skrive, at ledigheden blandt metalarbejdere i 65 ud af 98 kommuner var under tre procent. Hos Dansk Metals a-kasse peger man på, at efteruddannelse er et af værktøjerne, der skal bruges i metalbranchen.
Hos De Radikale er man enig i, at uddannelse er vejen frem.
- Vi har brug for, at flere af dem uden for arbejdsmarkedet kan blive løftet ind i metalbranchen. Men vi har også brug for, at borgere, der i dag har noget uddannelse, kan omskoles til de job og tænke og flytte sig ud til andre brancher. Det er der mange, der gerne vil, men ikke kan, siger Sofie Carsten Nielsen.
Ret og pligt
Konkret foreslår De Radikale, at alle hvert år optjener til uddannelseskontoen, som man eksempelvis kender det fra feriekontoen. 2,25 procent af ens løn skal gå til kontoen, hvor man optjener fem dage om året. Arbejdsgiverne skal dække to tredjedele, mens borgeren selv dækker en tredjedel.
Vælger man ikke at gøre brug af de penge, man har på sin uddannelseskonto, vil man få dem udbetalt to år efter, man går på pension. Staten skal så til gengæld have 60 procent i afgift.
- Det er en strukturel ændring, som vi har brug for. Vi har brug for at give hver enkel den mulighed og den ret, og vi har brug for at give den til mange flere. Derfor siger vi, at du kan få pengene igen, når du går på pension, men det bliver med et kæmpe tab. Så der er både ret og pligt i det her, men vi ønsker at skubbe til den kulturændring, fordi det vil gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt, siger Sofie Carsten Nielsen.
Dansk Metal: Lønmodtagerne skal ikke betale selv
Hos Dansk Metal er man glade for, at De Radikale vil sætte fokus på efteruddannelse. Men det er helt forkert, hvis lønmodtageren skal betale af sin løn for at have en konto, mener Kasper Palm, der er forbundssekretær i IKT- og uddannelses-sekretariatet i Dansk Metal.
- Overordnet er det rart, at de synes, efteruddannelse er en god ting, men vi er jo allerede dækket gennem overenskomsterne, hvor vi har kompetencefonde med op til en uges betalt efteruddannelse. Min kæde hopper af, når lønmodtageren selv skal betale for det, siger Kasper Palm.
Dansk Metal ser store fordele ved efteruddannelse, hvor ledige og personer i andre brancher kan kvalificeres til at arbejde i eksempelvis metalindustrien eller andre brancher med lav arbejdskraft. Det er bare forkert at øremærke en del af lønnen, når folk allerede har mulighed for efteruddannelse gennem deres overenskomst.
- Generelt tror jeg ikke, at tvang motiverer nogen til noget som helst. Man skal i stedet få fortalt historien om, hvad efteruddannelse kan gøre for en. Det kan hæve din timeløn, give dig et nyt job og mere sikkerhed i dit arbejde. Jeg tror ligeså meget også, at det handler om, at det kan være svært at finde rundt i den jungle, efteruddannelse er. Derfor har vi i Dansk Metal konsulenter, der kører ud til virksomheder, siger Kasper Palm.
Støtter den danske model
Sofie Carsten Nielsen anerkender fuldt ud trepartsaftalerne og fagforeningernes rolle i spørgsmålet om efteruddannelse. Forslaget handler ikke om, at fagforeningen ikke bør have noget at skulle have sagt. For De Radikale handler det om, at ændringen vil være så stor, at det vil gavne processen med en lovændring.
- Vi går selvfølgelig ind for den danske model i Det Radikale Venstre. Men det er det her, der er brug for. Fagbevægelsen må for alt i verden gerne stjæle vores forslag og så gennemføre det. Det ville være det bedste, understreger Sofie Carsten Nielsen.
- Det her er også tænkt som en hjælp. Da man gennemførte arbejdsmarkedspension og ferieloven, der lovgav man også. Det her er et kæmpe spring at tage som samfund, og vi har brug for det spring. Man kan egentlig kalde det en revolution i måden at se det hele på, mener Sofie Carsten Nielsen.