En 57-årig psykolog er fredag ved Retten i Aarhus dømt for at have udnyttet sin position til at have samleje med en kvindelig patient.
Det var den kvindelige patients forklaring, som overbeviste retten om den privatpraktiserende psykolog skyld.
I en række sms'er instruerede psykologen kvinden i at indfinde sig på mandens adresse om aftenen og natten og tilfredsstille ham seksuelt.
Hun var selvskadende og selvmordstruet, og i en af sms'erne skrev psykologen, at kvinden skulle huske "absolut underkastelse".
Den 57-årige mand er blevet idømt tre måneders fængsel. Én måned skal han afsone, men de to resterende måneder er betinget.
Han har anket dommen til landsretten.
/ritzau/