Prinsesse Nathalie Zu Sayn-Wittgenstein ville gerne have vundet en dansk medalje ved dressur-EM i Herning.
Det endte dog kun med en placering lige uden for podiet i holdkonkurrencen for de fire danske ekvipager.
- En fjerdeplads er også fin nok, men selvfølgelig ville vi gerne have vundet medalje, siger prinsesse Nathalie til politiken.dk.
Toprytteren Andreas Helgstrand lavede onsdag et par kostbare fejl på hesten Akeem Foldager, og heller ikke Lone Bang Larsen på hesten Fitou L leverede en toppræstation.
- Vi vidste, at det ville være svært, Andreas skulle nok have fået lidt flere point, for at det var muligt. Men vi gjorde, hvad vi kunne, og jeg er tilfreds med Digby.
- Han var lidt anspændt i starten, men gik ellers det bedste, han kunne, fortæller prinsessen om sin 16-årige makker, der har været ankerhest på det danske dressurlandshold i en årrække.
Tyskland vandt EM-guld foran Holland og Storbritannien. EM fortsætter fredag med dressurrytternes første individuelle konkurrence, Grand Prix Special, hvor de 30 bedste fra holdkonkurrencen deltager.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.