Endnu et kongeligt bryllup er på trapperne.
Det svenske hof oplyser, at prinsesse Madeleine har forlovet sig med sin kæreste, den 30-årige Jonas Bergström. Det skriver det svenske dagblad Dagens Nyheter.
Der forventes en pressekonference om det kommende bryllup i dag på Öland slottet kl. 16. Der er endnu ikke fastsat en dato for brylluppet. Kronprinsesse Viktoria, Prinsesse Madeleines storesøster, skal giftes i juni næste år.
Prinsesse Madeleine er det tredje og yngste barn af kong Carl Gustaf og dronning Silvia, og hun er nummer tre i arverækkefølgen efter kronprinsesse Victoria og prins Carl Philip.
27-årige Madeleine har læst kunsthistorie, etnologi og moderne historie på universitetet. Hun mødte den 30-årige Jonas Bergström gennem fælles bekendte i efteråret 2002. Hans høflige og belevne væremåde siges at være faldet i kongeparrets smag, og særligt kongen menes at have et meget varmt og nært forhold til Bergström.
Prinsesse Madeleine og Jonas Bergström har været sammen i syv år.