Ugebladet Tæt På har afsløret, at prins Nikolai har en kæreste, skriver Kendte.dk.
Prinsens kærlighed er faldet på Benedikte Thoustrup, som er datter af erhvervsmanden Anders Thoustrup. Han er tidligere bestyrelsesformand i Sydbank og blandt andet fungerende formand for Hotel Randers' bestyrelse.
Benedikte Thoustrup er netop fra Randers, men gik ifølge Tæt På i klasse med prins Nikolai på Herlufholms Kostskole, hvorfra de begge netop er dimitteret som studenter.
Ifølge Se og Hør har romancen stået på længe. Ugebladet skrev i efteråret 2017, at parret var på date sammen.
Den gang var der dog ikke navn på prinsens udkårne. Det kan Tæt På præsentere nu og har på forsiden billeder af parret.
Afsløringen bliver Tæt Pås sidste. Rigmanden Karsten Ree har nemlig trukket sig som investor og derfor meddeler Tæt På på Facebook, at bladet lukker.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.