Prins Nikolai har bestået prøven: Klar til helt nyt liv

Prins Nikolai skal dele soverum og bade- og toiletfaciliteter med andre, når han begynder en uddannelse som sergent i Varde.
Prins Nikolai ses her på balkonen på Amalienborg i forbindelse med dronning Margrethes 78 års fødselsdag 16. april.
Fra venstre er det hans stedmor prinsesse Marie, prinsesse Athena, prins Nikolai, prins Henrik, prins Felix og prins Joachim.
Prins Nikolai ses her på balkonen på Amalienborg i forbindelse med dronning Margrethes 78 års fødselsdag 16. april. Fra venstre er det hans stedmor prinsesse Marie, prinsesse Athena, prins Nikolai, prins Henrik, prins Felix og prins Joachim. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Prins Joachims og grevinde Alexandras ældste søn, prins Nikolai, flytter til Varde.

Her skal han begynde et nyt liv. Han har nemlig bestået optagelsesprøven til uddannelsen som reserveofficer, skriver Se og Hør.

Uddannelsen begynder til sommer, efter han er blevet student fra Herlufsholm Gymnasium, og uddannelsen foregår på Hærens Sergentskole på Varde Kaserne.

Prins Nikolai har dermed både fysikken og intelligensen i orden. Optagelsesprøven består nemlig blandt andet af en intelligentstest og en fysisk prøve. Dertil også en skriftlig prøve, en personlighedstest og en samtale med en psykolog.

Men selv om der løber blåt blod i årene på den 18-årige prins, og at hans far arbejder som særlig rådgiver på Kastellet i København, bliver der ikke tale om særbehandling. Det siger presseofficer Martin Hillmann til Billed Bladet:

- Der vil ikke blive taget særlige hensyn til, at vi får en kongelig elev.

Som alle andre skal prins Nikolai sove i flersengsrum og dele bade- og toiletfaciliteter med sine elev-kolleger på kasernen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.