Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bad om at blive holdt ude af sagen om Thorning-Kinnocks skat.
Det siger Søs Marie Serup, tidligere pressechef for Venstre, på vej ind til afhøring i Skattesagskommissionen onsdag.
I det hele taget var der ikke meget diskussion i Venstre om skattesagen omkring den senere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes mand, Stephen Kinnock.
- Den blev diskuteret meget lidt i Venstre, siger Søs Marie Serup.
- Vi diskutere den som en pressesag - hvordan vi skulle håndtere den. Jeg diskuterede den primært med Peter Christensen (V), der udtalte sig, siger Søs Marie Serup.
Peter Christensen var politisk ordfører under skattesagen, som i 2010 endte med at Thorning-Kinnock parret blev frikendt for at have gjort noget forkert.