Premierminister går af

Armenere protesterer mod Serzh Sargsyan, der mandag har valgt at trække sig.
Armenere protesterer mod Serzh Sargsyan, der mandag har valgt at trække sig. Foto: Stringer/Reuters

Efter lange og omfattende protester i Armenien har premierminister Serzh Sargsyan valgt at trække sig.

Nyheden har ifølge nyhedsbureauet AP ført til spontane jubelscener i gaderne i hovedstaden Jerevan.

- Jeg henvender mig til jer sidste gang som leder af dette land, indledte den afgående premierminister sin afsked i en erklæring på det statslige nyhedsbureaus hjemmeside.

Han er nået frem til den erkendelse, at oppositionsleder Nikol Pashinyan med god ret krævede hans afgang.

- Nikol Pashinyan havde ret. Jeg tog fejl, siger Serzh Sargsyan.

Pashinyan har kritiseret, at Sargsyan, som er tidligere præsident i landet, blev premierminister. Det skete trods Sargsyans tidligere løfte om, at han ikke ville overtage posten

Flere hundrede soldater sluttede sig mandag til protester i Jerevan, hvor armeniere på ellevte dag protesterede mod Sargsyan.

Sargsyan var premierminister i Armenien fra 2007 til 2008. Herefter blev han præsident, en post han bestred frem til 2018, hvor den forfatningssikrede grænse, for hvor længe man må sidde som præsident i landet, blev nået.

Protesterne blev udløst af, at Serzh Sargsyan derefter i denne måned igen blev udpeget som premierminister. Det blev set som et forsøg på at tage magten i landet.

De folkelige protester er gennem flere uger taget til i styrke. Søndag vurderedes det ifølge AP, at 50.000 mennesker var på gaden.

Armenien, hvis historie som land strækker sig tilbage til før Kristi fødsel, blev igen selvstændigt i 1991, da Sovjetunionen brød sammen.

Siden da har landet, der ligger syd mellem Det Kaspiske Hav og Sortehavet syd for bjergkæden Kaukasus, haft en tumultarisk tid. Landet har blandt andet udkæmpet en blodig krig med nabolandet Aserbajdsjan.

På linje med nabolandet Georgien er Armenien stadig fattigt, men landet er i gang med en omfattende omstilling til stabilt demokrati og en liberaliseret økonomi.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.