Af Lisbeth Madsen, Traffic Center, Aller Media
Det er jo så sundt ... Med den tanke i baghovedet husker mange at få en stang broccoli med i indkøbskurven, når der handles ind til aftensmaden.
Men broccoli er ikke altid sundt. Om den er, afhænger af tilberedningsmetoden. Og ifølge en undersøgelse, som er blevet fremlagt på American Institute for Cancer Researchs årlige konference, så er den rigtige måde at tilberede broccoli på, at dampe det i cirka fire minutter. Det skriver Dailymail.co.uk.
Fem råd til at spise mere frugt og grønt i hverdagen: Se dem på Soendag.dk
Hvis du i stedet vælger at putte broccolien i mikroovnen eller at koge den i blot ét minut, så vil du ødelægge det stof i broccoli, der er kendt for at have en gavnlig virkning mod kræft, fastslår forskerholdet.
Enzymet bliver ødelagt
Broccoli indeholder bl.a. stoffet sulforafan, som har en gavnlig virkning mod kræft. For at sulforafan kan blive dannet i din krop, når du spiser det, er der behov for et enzym, som broccoli også indeholder, nemlig myrosinase. Og det er dette enzym, der bliver ødelagt ved kogning og i microovnen.
Seks superfoods du ikke vidste, du havde i køleskabet: Se dem på Q.dk
Suppler med andre rå grøntsager
Hvis du er kommet til at koge din broccoli ved en fejl, kan der dog være hjælp at hente i andre rå grøntsager, viser forskningen også. Det skal blot være andre grøntsager, der også indeholder enzymet myrosinase.
- Sennep, radisser, rucola, wasabi og andre ikke-tilberedte, korsblomstrede grøntsager så som hvidkålssalat, indeholder myrosinase, og vi har observeret, at de kan genskabe dannelsen af sulforafan, siger Elizabeth Jeffery, en af forskerne bag undersøgelsen fra University of Illinois.
Mere forskning i tilberedning
Forskerne satser på at udføre yderligere forskning for at klarlægge, hvordan vi bedst håndterer grøntsager generelt, så vi opnår den bedste beskyttelse mod kræft, når vi spiser dem.
Boost dit immunforsvar med broccoli og blomkål: Læs mere på Søndag.dk