Meningerne er delte, når man spørger danskerne, hvad de mener om regeringens meget omtalte kontanthjælpsloft.

Det afslører en helt ny måling, lavet af analysebureauet Wilke for Avisen.dk.

Målingen er foretaget blandt 1.154 repræsentativt udvalgte danskere. De er blevet spurgt, om de finder det rimeligt, at en enlig forsørger med to eller flere børn maksimalt får 15.554 kr. sammenlagt i kontanthjælp og boligstøtte.

Lidt over en ud af tre (35,6 procent) mener, at kontanthjælpssatsen er for lav. Men stort set lige så mange - knap to ud af fem (38,4 procent) - synes, at satsen er passende. Kun en ud af 15 vurderer, at den er for høj.

Undersøgelsens resultater vidner om, at kontanthjælps-problematikken igennem lang tid har været en politisk slagmark, mener politisk kommentator Rasmus Jønsson.

Læs også:

DR-ansatte kører på job i taxa for licensmillioner

- Det signalerer i høj grad, at der er en splittelse i Danmark. Det her er en sag, der deler vandene, og derfor er der et konfliktelement, der har gjort, at kontanthjælpen længe har været en væsentlig debat på den politiske scene, siger han til Avisen.dk.

I denne uge blev der igen pustet til debatten om det omstridte kontanthjælpsloft, der trådte i kraft 1. oktober og har give lavere ydelser til kontanthjælpsmodtagerne.

Rockwool Fondens Forskningsenhed meldte ud, at en enlig kontanthjælpsmodtager med eller uden børn fint har råd til et både sundt og godt liv. Det konkluderer fonden i en ny analyse lavet sammen med CASA, Center for Alternativ Samfunds Analyse.

Læs også:

Ekspert kritiserer nye kontanthjælpstal: "Meget skrabet budget"

Yngre mænd finder sats passende 

At en enlig forsørger med to eller flere børn maksimalt kan få 15.554 kroner sammenlagt i kontanthjælp og boligstøtte, synes især de yngre mænd er helt i orden.

Folk over 40 år er derimod mere tilbøjelige til at mene, at den sats er for lav, viser undersøgelsen. 

Mønsteret kommer ikke bag på Johannes Andersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.

Læs også:

Ny analyse: Enlige kontanthjælpsmodtagere har råd til godt liv

- De ældre har solidaritet og forpligtigelse som deres omdrejningspunkt, mens de unge i højere grad tænker på, at vi skal lære at træffe egne valg og selv kan stå til ansvar for de valg, vi foretager os, forklarer han.

Ser man på køn, mener flere kvinder end mænd, at det ville være på sin plads at give mere fra pengeposen til kontanthjælpsmodtagerne.

Vi snakker mere om fattige 

Der er sket et skift i forhold til, hvilke grupper der er på den politiske dagsorden, oplever Rasmus Jønsson.  

- Tidligere var der mere fokus på bankdirektører og finansjonglører. Men i de her år er fokus i høj grad på at pifte lavindkomstgrupperne for at få dem til at yde mere, siger han.

Læs også:

Barn på discount: 3200 kroner pr. måned

I løbet af de seneste fem år har man arbejdet bevidst på at sætte kontanthjælpen ned for at motivere folk til at tage et arbejde, forklarer Johannes Andersen. 

Kontanthjælpsloft giver medvind 

Den nye undersøgelse fra Wilke afspejler den politiske polarisering, som på flere områder styrer det politiske liv, påpeger Johannes Andersen.

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og partierne på venstrefløjen vil gerne bevare en velfærdsstat og en social tryghed, pointerer han.

- Tilsvarende har man en gruppe borgerlige partier med Venstre i spidsen, som mener, vi skal bevare vores velfærdsstat, men gøre den mere effektiv og parkerer nogle af ydelserne, siger han.

Fløjpartierne bruger de delte holdninger til kontanthjælpsloftet strategisk, mener Rasmus Jønsson.

- På venstrefløjen behøver de bare at sige kontanthjælpsloft, så står de stærkt og lunt i meningsmålingerne, mens de andre ude på højrefløjen også bare kan sige, at vi betaler for meget til folk, der ikke gider lave en skid, så står de også højt i meningsmålingerne. Og så roder midterpartierne lidt mere rundt uden den helt samme klare profil, siger han.

Læs også:

Vestas fyrer 350 medarbejdere