Politiet i Portugal er nu for alvor gået i gang med at lede efter den fire-årige Madeleine, som ifølge et anonymt brev til en hollandsk avis, skulle ligge begravet i et kratbevokset område.
Tidligt fredag har politiet afspærret en vej i landsbyen Arao, som ligger tæt på Praia da Luz, hvorfra Madeleine forsvandt, mens hun var på ferie med sine forældre. Vejen fører op til et afsides bakkeområde, som spænder over både mark- og skovområder. Med sig har politiet en flok sporhunde, skal hjælpe med at finkæmme området.
Tippet om, at Madeleine er begravet under nogle sten i området, blev offentliggjort af den hollandske avis, De Telegraaf, onsdag.