Syd- og Sønderjyllands politi er lørdag eftermiddag gået i gang med at løslade de 15 albanske mænd, som tidligere på dagen blev fundet i lastvognscontainere på havnen i Esbjerg.
Mændene blev opdaget lørdag morgen klokken 8.20, inden de to containerne, som de lå i, var kommet om bord på færgen til England.
Esbjerg er ydre grænse i det europæiske Schengen-område, som Storbritannien ikke er med i.
De 15 albanere har alle lovligt ophold i Danmark og bliver derfor løsladt efter endt afhøring. De har dog fået en sigtelse for husfredskrænkelse og overtrædelse af pasloven på halsen.
Politiet kan endnu ikke sige noget om, hvorvidt der er tale om en sag om organiseret menneskesmugling.
- Men det er næppe tilfældigt, at 15 personer samles på havnen i Esbjerg, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ivan Gohr Jensen, til Ritzau.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.