leveret af Nyhedsbureauet Newspaq
Opdateret kl. 17:30
En computer, som tysk politi har konfiskeret fra Germanwings-styrmand Andreas Lubitz' hjem, afslører, at han søgte oplysninger på nettet om selvmordsmetoder.
Han forsøgte også at få mere at vide om cockpitdøre og sikkerhedsforanstaltningerne ved dem, siger tysk anklagemyndighed ifølge Reuters.
Andreas Lubitz var styrmand på det Germanwings-fly, der i sidste uge styrtede ned i de franske alper.
Lydoptagelserne på en af flyets sorte bokse, den såkaldte voice recorder, der registrerer samtalerne i cockpittet, tyder på, at den tyske styrmand manuelt indledte nedstigningsproceduren fra Germanwings-flyets marchhøjde på godt 11.000 fod.
Han svarede ikke, da kaptajnen og kabinepersonalet hamrede på døren til cockpittet.
/ritzau/Reuters