Politiet er onsdag eftermiddag i gang med en større eftersøgning i Nordsjælland. De leder efter Leon, der forlod sit hjem i Helsingør i nedtrykt sindstilstand.
Manden er 28 år og høj – 195 cm. Han beskrives som spinkel af bygning og med kort, brunt hår.
På Twitter oplyser politiet, at den forsvundne mand sidst har været i kontakt med sin familie for en uge siden.
Netop nu er politiet ved at gennemsøge Teglstrup Hegn, og beder om ro til opgaven.
Har du set Leon, så kontakt politiet på telefon 114.