Københavns Vestegns Politi offentliggør nu en overvågningsvideo i forbindelse med at en ung mand blev stukket i ballen og overfladisk i ansigtet uden for Åmarken Station i Hvidovre.
Overvågningsvideoen viser en gerningsmand overfalde den 21-årige uden for Åmarken Station den 27. august kl 11.05.
Overfaldsmanden beskrives som:
Mand, mellemøstlig af udseende, kraftigt bygget, iført sort jakke med hætten oppe, formentlig af mærket ”North Face”, mørke joggingbukser, mørke sko. Manden medbragte en kniv.
- Overvågningsbillederne af overfaldsmanden er ikke de bedste, men vi håber alligevel at offentligheden kan hjælpe os med at få identificeret manden, siger politikommissær Andreas Mollerup.
Borgere opfordres til at ringe til politiet på telefon 114, hvis de har oplysninger i sagen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.