Politi: Bandemedlemmer havde planer om skyderi

Natten til fredag blev to mænd, der skal have relationer til bandemiljøet, anholdt i Allerød.
To unge mænd blev anholdt natten til fredag i den nordsjællandske by Allerød.
To unge mænd blev anholdt natten til fredag i den nordsjællandske by Allerød. Foto: Colourbox/Free

Nordsjællands Politi har natten til fredag anholdt to unge mænd i området omkring Allerød. De er sigtet for våbenbesiddelse og drabsforsøg.

Mændene på 19 og 20 år blev anholdt efter en kort biljagt.

Ved et grundlovsforhør i Retten i Hillerød blev de to bandemedlemmer varetægtsfængslet i fire uger.

- Vi mistænker dem for at ville skyde mod nogle andre, siger politiinspektør Lau Thygesen fra Nordsjællands Politi.

Af hensyn til den videre efterforskning blev grundlovsforhøret holdt for lukkede døre. Af samme grund vil Lau Thygesen fredag eftermiddag ikke oplyse flere detaljer om sagen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.