Politi afspærrede plads i København efter brud på gasledning

Nikolaj Plads er blevet afspærret, efter at der er sket brud på en gasledning. Politiet har evakueret folk.

Københavns Politi afspærrede i en kort periode et område omkring Nikolaj Plads i København. Det skete på grund af et brud på en gasledning, og politiet evakuerede folk.

Kort før klokken 14.00 er afspærringen ophævet igen. Det oplyser politiet på Twitter.

Nikolaj Plads ligger i det indre København. Det er uvist, hvor mange mennesker politiet var nødt til at evakuere.

- Nødvendig evakuering foretaget, skrev politiet blandt andet tidligere på det sociale medie.

Hvordan bruddet på gasledningen skete, er ikke oplyst.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.