Mens 4-taller bliver sjældnere, er 12-tallet ved at blive helt almindeligt på danske universiteter.
I dag uddeles topkarakteren oftere end ved hver syvende beståede eksamen, svarende til 16 procent af cirka en halv million beståede eksamener for skoleåret 2014/2015.
Det viser en opgørelse, som Berlingske har lavet på baggrund af syv universiteters karakterfordelingstal fra 2007 til i dag.
Stigningen bekymrer områdechef Jakob Rathlev fra Danmarks Evalueringsinstitut, der er en uafhængig statslig organisation, som har til opgave at evaluere og kvalitetsudvikle det danske uddannelsessystem.
Jakob Rathlev advarer om, at konsekvensen af den rundhåndede uddeling af 12-taller kan blive, at hverken studerende eller arbejdsgivere kan bruge karakterskalaen til at se, hvem de allerdygtigste er.
- Min vurdering er, at der er tale om en snigende karakterinflation. Det giver et problem på et tidspunkt, for pludselig får alle 12, og så sker der ikke en uddifferentiering af de bedste, siger Jakob Rathlev til Berlingske.
Han efterlyser handling.
- Der bør gøres noget nu. Udviklingen kan man ikke bare lade drive. Det ville være uhensigtsmæssigt, fordi karakterskalaen på den måde udvandes.
- Hvis man lader udviklingen fortsætte til eksempelvis 25 procent 12-taller, kan man være nødt til at bremse hårdt op. Dermed vil man straffe de efterfølgende årgange af studerende, der pludselig vil få ringere karakterer, siger han.
Frekvensen af 12-taller er særligt høj på tre universiteter, nemlig Roskilde Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og IT-Universitetet, hvor cirka hver femte beståede eksamen resulterer i et 12-tal.
Forventningen før introduktionen af syvtrinsskalaen i 2007 var ellers, at kun hver tiende beståede eksamen ville udløse et 12-tal. Men niveauet blev højere fra begyndelsen og er kun steget siden.
Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) siger til Berlingske, at hvis tallene er korrekte, så er det en bemærkelsesværdig udvikling.
- Det kan skyldes, at de studerende er blevet dygtigere, og det er jo positivt, at de studerende lægger sig i selen for at få gode karakterer. Men det kan også være udtryk for, at censorerne giver for høje karakterer, eller at de faglige krav er sat for lavt, siger ministeren.
Hun vil nu gå dialog med universiteterne for at få en forklaring.
/ritzau/