Skridt for skridt har Politiets Efterretningstjeneste strammet op, når det gælder om at fortælle om de arbejdsmetoder, der bruges. PET siger mindre og mindre.
Den udvikling er en af pointerne mandag i Københavns Byret fra advokat Lars Kjeldsen. Her forsvarer han den tidligere chef for PET Jakob Scharf, der risikerer fængsel for at have brudt sin tavshedspligt med bogen "Syv år for PET".
I byretten afhøres den nuværende chef for anden gang. Og advokaten ser en tydelig udvikling hen imod mørklægning - og den skal vel at mærke være sket i Borch Andersens tid.
For eksempel fortalte PET i en årsredegørelse for 2014 blandt andet om sporing af personer og biler, om observationer på gaden og om politiagenters arbejde med at afsløre organiseret kriminalitet. I de følgende to årsredegørelser er der intet om den slags. Hvorfor, vil forsvareren vide.
- Jeg synes ikke, det er en indgående beskrivelse, siger Finn Borch Andersen om de detaljer, som i 2014-publikationen blev lagt frem. Og tilføjer så:
- Vi har ikke beskrevet det på samme måde i de fremtidige årsberetninger, og det er ud fra et hensyn til, at vi gerne vil beskytte vores arbejdsmetoder, siger han.
Advokaten har flere eksempler på, hvad han opfatter som en opstramning.
På PET's hjemmeside kunne man i 2015 således læse, at tjenesten blev nødt til at have fortrolighed om "visse dele" af sin virksomhed. Det er blevet ændret til "store dele".
Også overskriften er blevet justeret. Fra "Åbenhed og fortrolighed" til "Fortrolighed og åbenhed". Men det skal man ikke lægge så meget i, forklarer PET-chefen.
- Jeg synes ikke, der er den helt store forskel, siger han.
På et tidspunkt i afhøringen tager han sige en længere tænkepause, da advokaten vil vide, om PET bruger analogt eller digitalt aflytningsudstyr.
- Det er en oplysning, jeg som udgangspunkt ikke ønsker at besvare, fordi det drejer sig om vores arbejdsmetoder, siger Finn Borch Andersen.
Derefter læser advokaten op af årsberetningen for 2004. Her kan man læse, at PET har skiftet fra analog aflytning til digital.
- Det kan opleves som lidt af et trickspørgsmål, men det er det egentlig ikke. Kan du forklare, hvorfor du opfatter denne oplysning som fortrolig, når den ikke var det i 2004, spørger advokaten.
- Jeg var usikker på, om det var en oplysning, der har været fremme.
- Hvis den ikke havde været fremme, ville du så ikke have sagt det?
- Jeg ville undersøge det først. Jeg er ikke i stand til her i retten at besvare den slags spørgsmål. Det lyder relativt simpelt, men det er faktisk komplekst, siger PET-chefen.
I Jakob Scharfs forsvar indgår blandt andet, at han i bogen blot har gentaget, hvad der tidligere har været fremme.
Men det kan også være en overtrædelse, mener Finn Borch Andersen. Der er ikke fri bane for en person, der er bundet af tavshedspligt, til at omtale noget nærmere, selv om det har været ude i offentligheden, lyder ræsonnementet.
På onsdag får Jakob Scharf selv ordet i byretten.
/ritzau/