En ekspedient i Netto i Vejgaard ved Aalborg blev onsdag aften kort før kl. 22 udsat for røveri.
Det fortæller DR Nordjylland.
En mand kom ind i butikken og truede med en kniv for at få udleveret kassebeholdningen.
Han fik en stak pengesedler og løb fra stedet, fortæller Per Vagn Nielsen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.
Signalementet af røveren er sparsomt. Han beskrives, ifølge politiets oplysninger, som etnisk dansker og 180-190 cm høj.
Han havde mørke sko og en mørk jakke med hætte på, og skjulte ansigtet i et stykke sort og hvidt stof.