To dage efter at være kåret til årets kvindelige fodboldspiller 2018 demonstrerede Pernille Harder, hvorfor hun formentlig vil være i spil til at genvinde den hæder.
I mandagens sidste gruppekamp ved Algarve Cup blev Wolfsburg-angriberen matchvinder, da Danmark slog Kina med 1-0.
Trods muligheder til begge hold skulle der gå en time, før kampen fik åbnet sin målkonto.
Cecilie Sandvej blev hevet omkuld i feltet, hvilket udløste et straffespark. Det tog Pernille Harder sig sikkert af og bragte Danmark på 1-0. Det var Harders mål nummer 54 i 108 A-landskampe.
Efter målet blev Harder skiftet ud, og Lars Søndergaards delvist reservespækkede mandskab formåede at køre sejren hjem.
Dermed er status for gruppespillet en sejr og et nederlag - Danmark tabte 1-2 til Norge i sidste uge. Danmark runder Algarve Cup af med en placeringskamp onsdag.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.