Det er først, når lægen siger ordet ’kræft’, og du kører hjem i bilen, at du for alvor begynder at spekulere over, hvad du egentlig har udsat dig selv for som brandmand.
”Jeg troede også, jeg var udødelig. Lige pludselig dukker der noget sygdom op,” siger Per Fejrskov.
Han er 58 år og har været brandmand i 30 år. Han har lymfekræft. Sygdommen er ikke i udbrud, men lægerne siger, at det vil ske.
”De siger, at jeg kommer til at dø med kræften - ikke af det. Det trøster jeg mig med,” siger Per Fejrskov.
Lægerne har nemlig sagt, at kemoterapi har gode chancer for at slå kræften ned, når den går i udbrud.
For at forhindre nye tilfælde som Per Fejrskovs er en stor del af det danske brandvæsen nu gået sammen om at udsende folderen ’Undgå kræft i arbejdet som brandmand’.
"Uhyggeligt at tænke på, hvad vi gjorde"
Som noget helt nyt er der formuleret præcise råd til, hvordan brandfolk kan sikre sig mod de kræftfremkaldende stoffer, der gemmer sig i røg og sod.
For blot nogle timer timer siden var Per Fejrskov "måske" for tæt på røg fra en brændende bil, uden at have masken fremme i tide. Og de sidste 30 år har sod været en del af arbejdet.
”Jeg har haft så mange sorte bussemænd, at du ikke drømmer om det. Du kan pudse næsen et par dage, inden du får det sidste sorte rester ud, hvis ikke du har haft maske på.”
Per Fejrskov glæder sig over de nye råd for, hvad landets brandvæsener bør gøre for at undgå kræft.
Det drejer sig om ting som at skifte branddragter efter ildebrande, så den kræftfremkaldende sod påvirker dig mindst muligt.
Det handler også om at bruge røgdykkerapparater under brandslukning og i efterslukningen. Som Avisen.dk har skrevet i denne uge, sker det langt fra alle steder i landet.
”Det her er rigtigt godt,” siger den erfarne brandmand og fortsætter:
”Det er uhyggeligt at tænke tilbage på den gang, man var ny brandmand. Der skulle man helst ikke have ren branddragt. Den skulle være sort og beskidt. Alle de der seje fyre, der gik beskidt tøj og helst skulle have det med hjem til konen."
Ifølge folderen handler det om liv og død: For 'at sikre, at vi ikke igen om 20 år skal have foretaget en undersøgelse af, hvor mange brandfolk, der de seneste 20 år har fået kræft’.
Åd grillkyllinger og sod
Som ung brandmand øvede Per Fejrskov og de andre brandmænd sig ofte i brandslukning i øvelseshuse, hvor røgen og varmen kom fra flybrændstof eller brandbare restprodukter opsamlet ved miljøuheld.
Han har en række historier fra årene som brandmand, der kunne give sikkerhedsrepræsentanter dårlige nerver. Et eksempel var en stor brand, hvor alle blev fyldt med sod, og alligevel spiste grillkyllinger med fingrene uden at vaske soden af sig.
"Jeg garanterer for, at folk fik meget lort med ned, men det var nogle gode grillkyllinger."
Og selv om arbejdsmiljøet har rykket sig fra 1980’erne, så er det langt fra alle steder, hvor brandvæsenet i dag beskytter deres ansatte mod kræftfremkaldende sod.
Det har Avisen.dk afsløret ved flere lejligheder.
Svigtet?
”Der har aldrig været nogen, der ville forholde sig til, hvor meget man må belaste en brandmand. Derfor er det her et vigtigt signal fra branchen om, at man skal beskytte sig, og hvordan det skal ske,” siger Per Fejrskov.
”Måske bliver arbejdsmedicineren eller forskeren aldrig i stand til at svare os på, hvad der sker, når dine hænder bliver sorte af sod efter tre gange i brandbilen, eller fordi du skal vaske slanger. Men vi er nødt til at beskytte os alligevel,” siger Per Fejrskov.
Han bliver stille i meget lang tid for at overveje sit svar på, om han og andre brandfolk, der er ramt af kræft, er blevet svigtet, fordi rådene først kommer nu.
”Det er et unfair spørgsmål. Hvis du havde stillet det samme spørgsmål til folk, der arbejdede med asbest i 1980’erne, hvad havde de så sagt?” siger han så.
”Jeg er nok opdraget til ikke at skyde skylden på andre. Men der er ingen tvivl om, at vores viden og forskningen viser, at vi er kommet på bagkant i forhold til kræften."
Kollegaer med kræft
”Når det kommer nu, er det jo, fordi nogen siger: ’Fire af mine kollegaer rundt i landet har fået prostatakræft. Er det ikke mærkeligt, at de alle er brandmænd?'” siger Per Fejrskov.
Selv om han ikke selv er ramt af prostatakræft, men af Non-Hodkins lymfekræft, mener han, at der mangler et råd i stakken.
Der står nemlig ikke noget om at sikre mulighed for fysisk træning, der kan forebygge prostatakræft.