Denne weekend får man ingen søndagsvelsignelse at opleve på Peterspladsen i Vatikanet. I stedet bliver den optaget et sted i Vatikanet og livestreamet, oplyser Vatikanet.
Det sker af frygt for, at fremmødte kan smitte hinanden med coronavirus, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Myndighederne i Italien har ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins University i USA registreret over 4600 personer smittet med coronavirus. Af dem er 523 kommet sig igen, mens 197 er døde.
Pavens søndagsvelsignelse plejer at blive leveret fra pavens vindue ud mod Peterspladsen søndag klokken 12.
/ritzau/