Pave Frans den Første har allerede skilt sig af med den specialbyggede, skudsikre Pavemobil, som hans forgængere ellers yndede at blive fragtet rundt i.
Torsdag understregede han sin status som en ydmyg mand af folket, der ikke har behov for eksklusiv luksus, da han fremviste sit midlertidige køretøj, han gør brug af på sin femdages tur rundt i Sydkorea.
Pavens valg er nemlig faldet på en lille Kia Soul, der er en sydkoreansk bil, og som stadig er en af de allermindste og billige modeller på markedet.
Det er noget, der vækker stor forundring i Sydkorea, hvor man er stolt over sin store bilproduktion, men hvor valget af bil samtidig er forbundet med stor prestige. Mange sydkoreanere har derfor svært ved at forstå pavens manglende behov for luksus.
Og det er ikke kun fordi, han er udenlands, at paven ikke har behov for en stor limousine. Når Frans den Første er hjemme i Vatikanet, kører han rundt i en lille, blå Ford Focus, der heller ikke er kendt som en eksklusiv luksusbil. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.