Paula Abdul er ikke i godt humør for tiden. Hendes dårlige humør skyldes, at hendes plads i dommerkomiteen i programmet 'American Idol' nu er blevet overtaget af skuespilleren Ellen Degeneres, som er kendt fra tv-serien Ellen.
Kilder tæt på sangerinden fortæller, at hun er rasende, fordi hun nu er blevet permanent erstattet. Hun vil aldrig indrømme det offentligt, men privat har hun udtryk sit raseri.
Paula Abdul valgte selv at gå, fordi 'American Idol' ikke kunne skrabe penge nok sammen til den lønforhøjelse, som hun ville have. Men det betyder åbenbart ikke, at hun vil erstattes.
"Paula kan godt lide Ellen, og hun vil ikke sige et dårligt ord om hende. Men nyheden overraskede hende og gjorde hende oprørt. Hun fik ingen advarsel og hørte om det som alle andre, fortæller kilder ifølge sladdersiden showbuzspy.com.
Ellen har i et radiointerview med Ryan Seacrest fortalt, at hun ikke håber, at det generer Abdul, at hun overtaget hendes plads. Hun vil ikke have, at det skal se ud som, at hun har taget sangerindens job, forklarede hun.
Næste sæson af det populære tv-show begynder i januar, hvor også Victoria Beckham vil være at finde i dommerpanelet i et par afsnit.