Styrken i et kontors eller f.eks. en lagerhals lysstofrør kan med andre ord have betydning for din arbejdsindsats og din måde at træffe beslutninger på.
Når kriminalseriernes politihelte udspørger skurkene med en stærk pære i loftet bygger det åbenbart på en nu videnskabeligt dokumenteret sandhed: Lyset påvirker både følelser og beslutninger.
Forskere peger på, at vi måske ville blive mere afbalancerede og bedre til at indgå aftaler med hinanden, hvis vi skruede lidt ned for el-pærernes styrke.
Forskning er udført på University of Toronto Scarborough i Canada og Northwestern University i Illinois og offentliggjort i Journal of Consumer Psychology.
Ved hele seks studier undersøgte forskerne deltagernes reaktioner på forskellige oplevelser – under forskellige belysninger. Deltagerne blev bedt om at forholde sig til flere forskellige ting lige fra, hvor krydrede nogle kyllingevinger var, til hvor aggressiv en fiktiv person var og til, hvordan de havde det med bestemte ord.
Læs også: 10 madvarer, der gør dig i godt humør
Alison Jing Xu, der er assisterende professor ved University of Toronto, siger, at tidligere studier viser, at vi bliver mere optimistiske omkring f.eks. aktiehandler, og at vi selv fortæller, vi har det meget bedre og er mere hjælpsomme på en solskinsdag, mens gråt vejr igennem længere tid kan resulterer i depressive tanker og følelser.
Læs også: Her er forklaringen på kvinders valg af mænd
Men samtidig observerede hendes forskerhold, at mennesker, som var i risiko for at få en depression, faktisk blev mere deprimerede af solskinsvejr om foråret og sommeren.
Gang i salget
De seneste resultater viser, at følelser opleves mere intenst ved stærkt lys. For eksempel oplevede deltagerne, at sovsen til en ret kyllingevinger var stærkere og at en kvinde var mere attraktiv, når de sad badet i lys. De følte også stærkere ubehag ved negative ord og mere glæde ved positive ord. Desuden drak de mere af deres yndlingsjuice og mindre af en juice, de ikke kunne lide.
Læs også: Sådan kan søvnløse spise sig til et længere liv
Da de fleste dagligdags beslutninger foretages i stærkt oplyste lokaler, mener forskerne, at det måske ville få os til at tage mere afbalancerede afgørelser og at vi ville være bedre til at forhandle positivt, hvis man skruede lidt ned for lyset.
De siger, at grunden til at vores følelser er stærkere i intenst lyst, måske kan være, at lys opfattes som varme, og at varme skaber stærke følelser.
Læs også: 8 grunde til at dine hormoner går amok
Alison Jin Xu siger, at resultaterne måske kan bruges af folk, som gerne vil sælge os produkter, der vækker følelser, som f.eks. blomster og forlovelsesringe. Her vil stærkt lys sætte gang i salget.