Nogle madolier er velegnet til stegning, mens andre olier er direkte sundhedsskadelige at stege i. Det kan være svært at adskille stegeolier fra salatolier, men helsevejleder Susy Grundahl fra netspiren.dk giver nogle nemme huskeregler.
- Alle olier indeholder både mættede, flerumættede og umættede fedtstoffer. Det er mængden af de forskellige fedtstoffer, der afgør om en olie kan tåle stegning eller ej, siger Susy Grundahl.
På udeoghjemme.dk kan du få 6 sunde alternativer til smør
Olien kan give kræft
De fleste af os bruger olie i maden hver dag, og olie er sundt og nødvendigt for kroppen. Men når vi steger i olie, er det ikke altid, at man kan smage, at den er blevet harsk.
- Når en olie er harsk, dannes der skadelige forbindelser, som kaldes frie radikaler, og det er kræftfremkaldende, siger Susy Grundahl og fortsætter:
- Vi kan altid lugte, om en olie er harsk og dermed lade være med at spise den. Men hvis vi steger i en olie, der ikke kan tåle opvarmning, så opdager vi ikke at den bliver ødelagt og dermed skadelig for kroppen, siger hun.
Smør smadrer din mands sæd
Den gode stegeolie
Er man i tvivl om en olie tåler opvarmning, så har Susy Grundahl en god tommelfingerregel.
- Hvis olien størkner, når du putter den i køleskabet, så kan den bruges til stegning, siger hun. - Det er de mættede olier. Forbliver de flydende, når de er i køleskabet, tåler de ikke opvarmning.
Stegeolierne er rige på mættede fedtsyrer og kan derfor tåle den høje opvarmning. De olier, der er fattige på mættede fedtsyrer, skal bruges til andre ting, f.eks. salater.
Så meget taber du dig uden smør: Læs mere på Søndag.dk
- Du kan stege i blandt andet smør, kokosolie, solsikkeolie, tidselolie og Ghee (opvarmet smør, hvor vand og mælkeindhold er fraskilt). Olivenolie tåler opvarmning, men ikke hård stegning. Du kan evt. blande smør og olivenolie, når du steger, siger Susy Grundahl.
Derimod må du ikke stege i de sunde umættede fedtstoffer som hørfrøolie, valnøddeolie, rapsolie, sesamolie og tidselolie.