Ud fra en Facebook-opdatering lyder det til, at Nicolai fra Paradise Hotel har haft en god weekend.
"Perfekt morgen... Vågner op til 2 x Amalie... Fuck en dejlig nat, og fuck hvor er de dejlige de tøser," skriver Nicolai blandt andet i sin statusopdatering.
Reality-fyren henviser naturligvis til sin Paradise-veninde Amalie og hendes veninde med samme navn.
De mange intime udskejelser fra tv på det famøse hotel i Mexico gør det ikke svært at forestille sig, hvad de tre har foretaget sig i løbet af natten.
En af Nicolais venner er ligesom mange andre også nysgerrig efter at vide, hvad de specifikt har fået tiden til at gå med.
"Set film og drukket te...Haha... Eller Ej vi har bare hygget... Haft det sjovt," skriver Nicolai.
Hvilken slags hygge der er tale om, må stå hen i det uvisse.