Papirløse lærere skal gøre dit barn til Einstein

Der er for langt mellem eksperimenterne i fysiklokalet, fordi der er stor mangel på lærere, der har linjefaget natur og teknik. Det kan på længere sigt skade den danske velfærd, mener Akademiet for de Tekniske Videnskaber. (Foto: POLFOTO arkiv)

På knap 300 skoler har under 30 procent af lærerne så meget forstand på faget natur og teknik, at de har papir på det. Kritikere mener, at manglen på lærere med præcis dette linjefag kan få store konsekvenser for den danske velfærd.

Der er langt imellem lærere med linjefaget natur og teknik på lærerværelset på mange skoler.

På 267 skoler er under 30 procent af lærerne, der underviser i faget natur og teknik, uddannet i at undervise i præcis det fag. Det viser en analyse, som Ugebrevet A4 har lavet på basis af tal fra 436 skoler.

Ifølge Akademiet for de Tekniske Videnskaber, der er en uafhængig organisation, er manglen på linjefagslærere i natur og teknik "katastrofal".

"Vi tror, at det kræver nytænkende mennesker, hvis vi skal bevare vores velfærdssamfund. Vi har brug for en fødekæde fra folkeskolen, hvis vi vil have for eksempel dygtige ingeniører og smede i fremtiden," siger John Finnich Pedersen, der er formand for akademiets naturfagsudvalg.

Han mener, at det er altafgørende, at flertallet af de lærere, der underviser i faget, har det som linjefag.

"Hvis en lærer ikke har natur og teknik som linjefag, er der en risiko for, at han eller hun ikke har den entusiasme og de færdigheder, der skal til," siger John Finnich Pedersen, der selv arbejder for Siemens.

Tager tid at rette op på en fiasko

Både Akademiet for de Tekniske Videnskaber og Lærerstuderendes Landskreds mener, at den primære årsag til manglen på natur og teknik-lærere er en mislykket reform af læreruddannelsen fra 2007.

"På Blaagaard, hvor jeg læser, er antallet af studerende med natur og teknik som linjefag begyndt at stige igen, men det vil tage tid, før der er rettet op efter fiaskoen," siger Bob Bohlbro, der er formand for de lærerstuderende.

Reformen begrænsede antallet af linjefag, hvilket fik de kommende lærere til at vælge naturfag fra. Uddannelsen er siden lavet om, men reformen har givet et stort efterslæb.

Formanden mener, at det er vigtigt, at vejledere på både folkeskoler og gymnasiale uddannelser vejleder elever i, at nørder, der elsker at lave forsøg, også kan blive folkeskolelærere ikke kun ingeniører.

Ifølge Akademiet for de Tekniske Videnskaber faldt antallet af lærerstuderende med linjefaget natur og teknik fra 1.000 i 2006 til 220 i 2007.

Akademiet ser gerne, at universiteterne hjælper læreruddannelserne ved at udlåne undervisere. Ifølge akademiet har læreruddannelserne nemlig også en stor mangel på undervisere med kompetencer i natur og teknik.

I 2020 skal alle have linjefag

Den nye folkeskolereform har et mål om i 2020, at samtlige lærere skal have undervisningskompetence, hvilket svarer til linjefag i de fag, som de underviser i.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) erkender, at manglen her og nu er for stor.

"Det er ikke tilstrækkeligt, når kun 30 procent af lærerne på nogle skoler har de nødvendige kompetencer i natur og teknik. Dygtige og kompetente lærere er afgørende for, at alle elever bliver så dygtige som de kan," skriver ministeren i et skriftligt svar til Avisen.dk og uddyber:

"Derfor sætter vi med reformen af folkeskolen alle sejl til for at sikre fuld kompetencedækning hos lærerne i 2020. Det svarer til at 95 procent af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer."

Christine Antorini understreger, at der i forbindelsen med reformen er afsat en milliard kroner til efteruddannelse af pædagogisk personale i folkeskolen.