Regeringen lægger op til en udviklingsbistand på 0,7 procent af Danmarks bruttonationalindkomst, BNI, næste år. Det er ikke nok, siger støttepartiet De Konservative.
Bistanden skal som i år være på 0,71 procent, lyder det. Men hvad skal det sidste 0,01 procentpoint gøre godt for?
- Vi kommer med den markering for at sige, at nu skal vi huske at bruge pengene rigtigt. Det kan man gøre ved at hæve beløbet eller ved at bruge pengene rigtigt, siger partiformand Søren Pape Poulsen.
- Det, der er vigtigt for os, er, at vi bruger pengene i nærområderne, så vi sikrer, at de mennesker ikke flygter. Det er det, vi hæver et flag omkring.
Så det er ikke andet end en markering?
- Det er en markering om, at vi skal bruge pengene bedst muligt, og at vi vil have en nærområdeindsats, der hænger sammen.
- Men nu skal vi forhandle om det. Vi vil bare sikre os, at der er penge nok til at lave en indsats, så vi ikke tvinger folk på flugt.
Men bliver der penge nok af, at I kræver 0,01?
- Det er sådan med penge, at det er noget, der aldrig er nok af. Men det handler om, hvad vi tager politisk ansvar for. Og jeg er sikker på, at vi nok skal finde en aftale om det.
De Konservative sigter egentlig mod en udviklingsbistand på 0,8 procent af BNI, men det er urealistisk at nå i dette års finanslov, lyder analysen.
Regeringen lagde også ved sidste års finanslovsforhandlinger op til en ulandsbistand på 0,7 procent, men dengang fik De Konservative trumfet 0,71 procent igennem.
Med en bistand på omkring 15 milliarder kroner årligt vil De Konservatives krav udløse omkring 200 millioner kroner mere.
FN har en målsætning om, at verdens rige lande skal give mindst 0,7 procent af BNI i ulandsbistand til de fattige lande.
Det opfylder kun Danmark, Norge, Sverige, Luxembourg, Storbritannien og Holland.
/ritzau/