Siden tiggeriloven i juni blev skærpet, er 18 personer blevet idømt mindst to ugers ubetinget fængsel for det, der i loven kaldes utryghedsskabende tiggeri.
Hensigten er at ramme udlændinge, der rejser til København og andre storbyer for at tigge. Men også danskere risikerer at blive ramt.
- Det er desværre vilkåret, det må vi bare erkende, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) før han går ind til et samråd om tiggeriloven.
- Jeg har meget ondt af, hvis det rammer en dansk tigger. Men hvis vi skal ramme de mange, der kommer rejsende hertil for at tigge, er vi nødt til at lave en lov, og den skal gælde for alle.
- Kunne man lave en lov, hvor det kun var dem, der kom rejsende hertil, der blev ramt, så havde jeg gjort det. Men det kan man ikke, for det må man ikke, det er diskrimination.
I begyndelsen af august blev en 63-årig rumænsk kvinde idømt 20 dages ubetinget fængsel og udvisning med indrejseforbud i seks år.
Justitsministeren er tilfreds med, at loven rammer udlændinge - men han kan ikke give noget svar på, hvorfor danske hjemløse og tiggere er gået fri.
Han forsikrer, at han ikke er vidende om, at politiet har fået en instruks om kun at anholde udenlandske tiggere.
- Jeg kan bestemt ikke forestille mig, at der ligger en sådan instruks i politiet. Det ville være diskrimination.
- Jeg har fuldstændig tillid til, at politiet passer deres arbejde, siger Pape.
Før skærpelsen af loven var straffen for tiggeri en uges betinget fængsel - og først efter en advarsel.
I mange af dommene har tiggeren siddet med hånden fremme på gaden, ved en togstation eller foran et supermarked uden at gøre andet væsen af sig. Adspurgt om det er utryghedsskabende, svarer Pape:
- Hvis man tigger bestemte steder, anses det for at være utryghedsskabende.
- Vi må bare sige, at det virker. Så kan det selvfølgelig virke hårdt, men det virker. Og lov er lov, og lov skal holdes.
/ritzau/