DR valgprognose tipper magtbalancen til favør, og det giver gys gennem den socialdemokratiske lejr.
"Det er godt, at vi har TV2. Det er meget forvirrende, at vi har alle disse exitpolls," lyder det fra Karen Hækkerup.
Hun kan næsten ikke fatte, hvis magten her i 11. time pludselig glider dem af hænde.
"Jeg vil være forbavset, hvis danskerne har valgt det samme til en tur mere. Jeg tror på det, og jeg håber på det," siger hun.
Men lige nu er stemmeoptællingen ikke med hende og resten af partiet.
"Jeg tror, at jeg er lidt afklaret med, at vi ikke kan gøre andet end at vente. Lige nu fejrer vi, at vi er ved at afslutte en kampagne, og vi fortjener at fejre, at vi har kæmpet, at vi har lavet et brag af en kampagne," siger Karen Hækkerup.
Så I vil feste uanset om I taber eller vinder i aften?
"Arrhh...Der vil nok være...Ja, nok...gravøl. Men altså vi skal have en fest."
"Så gravøl og ikke festøl?"
"Jeg kan slet ikke tænke mig, at det skulle ske...Nej, nej, nej...!!Jeg vil ønske, at der slet ikke var nogen, der havde sagt det her til mig. Jeg kan slet ikke tænke på det....!!!"