Pakistan blev onsdag ramt af et kraftigt jordskælv, der formentlig er det mest dødbringende i verden i 2013.
Mindst 190 personer meldes dræbt, men det frygtes at tallet vil vokse, efter jordskælvet ramte i det sydvestlige Pakistan, hvor det blev målt til 7.7 på Richter-skalaen.
Pakistans militær er sat ind for at hjælpe i Awaran-området, hvor skaderne er værst, og nødhjælpen bliver fløjet ind med helikoptere.
Mange mistede livet i deres egne huse, der styrtede sammen i det kraftige jordskælv, og redningsmandskabet leder stadig efter både overlevende og omkomne i de mange ruiner.
Desuden melder flere vidner om, at en mindre, ukendt ø er dukket op ud for kysten i det ramte område, og de pakistanske myndigheder skal nu undersøge, om jordskælvet har skubbet jorden sammen således, at et nyt landområde er blevet dannet efter katastrofen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.