Overvismand er ikke urolig: Der er plads til lønstigninger

Michael Svarer har ikke tændt for de røde alarmklokker, men følger alligevel lønudviklingen tæt. (Foto: Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix/Arkiv)

De danske lønninger brager derudaf, og det har skabt debat om en mulig overophedning af markedet. De økonomiske vismænd tager udviklingen med ro.

Der bliver bygget og braget på det danske arbejdsmarked i denne tid. Det medfører pæne lønstigninger til den arbejdende dansker, men skaber samtidig uro blandt arbejdsgivere og nogle eksperter, der savner flere hænder på arbejdsmarkedet.

De stigende lønninger er en naturlig konsekvens af den stigende økonomiske aktivitet konstaterer overvismanden i De Økonomiske Råds formandskab, Michael Svarer.

Han ser et sundt arbejdsmarked, der er kommet sig ovenpå finanskrisen i slutningen af nullerne.

- Vi er ikke specielt urolige. Vores forventning har været, at der ville komme et stigende lønpres. Der er kommet godt gang i økonomien, og virksomhederne vil typisk skulle hente ny arbejdskraft fra andre virksomheder, hvilket medfører stigende lønninger. Der er en fornuftig konkurrenceevne og et pænt overskud på betalingsbalancen, forklarer Michael Svarer, der dog vil holde et vågent øje med udviklingen på arbejdsmarkedet.

- Vi anbefaler, at der skal føres en afholdende finanspolitik. Det kan blive en spændende øvelse for politikerne i et valgår, siger han.  

Det bliver der sagt om udviklingen

- Det går for hurtigt. Det går for hurtigt på den måde, at der er igangsat så mange tiltag i entreprenør- og byggebranchen, at vi oplever, at folk tænker, at der eddermame er gang i den. De starter så eget firma op for at tjene hurtige penge. De underbyder os andre og tilbyder for høje lønninger, og når tingene ikke går så stærkt længere, så lukker de biksen og går konkurs.

- Bjarne Johansson, ejer af BJ Entreprise i Roskilde.

 

- Mens lønstigninger naturligvis er godt for den enkelte lønmodtager og øger husholdningernes disponible indkomster, er det ikke positivt på et makroøkonomisk plan, når lønningerne begynder at accelerere som følge af et stramt arbejdsmarked - specielt ikke, når produktivitetsudviklingen i Danmarks tilfælde ikke berettiger det.

- Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken.

 

- Det er faktisk helt naturligt, at lønstigningstakten øges i takt med, at der kommer et større pres på arbejdsmarkedet. Men det er der også plads til. Det siger selv Danmarks Nationalbank, der i sommers var ude og anbefale højere lønstigninger til danskerne.

- Frederik I. Pedersen, Cheføkonom i 3F.

UDVID

Konkurrence er et vilkår

Den nyeste lønstatistik viser, at de ansattes lønninger er steget med 2,6 procent i andet kvartal - en stigning på 0,3 procentpoint i forholdet samme periode sidste år. I bygge- og anlægsbranchen er stigningerne på 3,3 procent, hvilket er ikke er set siden 2009.

Det har ført til bekymringer hos arbejdsgivere, der må sætte lønningerne op for at kunne konkurrere og holde på medarbejderne, mens nogle eksperter har advaret om, at den manglende arbejdskraft kan få lønningerne til at løbe løbsk og skabe overophedning på markedet.

Konkurrence på lønnen er dog et vilkår på arbejdsmarkedet, mener Michael Svarer, der ser muligheder i at hente mere udenlandsk arbejdskraft til, hvis der ikke kommer ro på lønstigningerne.

- I forbindelse med Brexit kunne man eksempelvis vende blikket mod de arbejdere, som forlader England. Man kan også skrue på vilkår og effekter på de forskellige brancheområder. Inden for byggeriet har man jo gjort Boligjobordningen permanent, og det bidrager til at have en højere aktivitet i denne branche end uden BoligJobordningen, siger Michael Svarer.