Fakta: Trepartsforhandlinger har 118 år på bagen

Trepartsforhandlinger har leveret afgørende skridt i samfundsudviklingen siden det første forlig i 1899.
Fagbosser og arbejdsgivere mødes med regeringen, når der er trepartsforhandlinger. Her er det FOAs formand, Dennis Kristensen, LOs formand, Lizette Risgaard, i juni 2017.
Fagbosser og arbejdsgivere mødes med regeringen, når der er trepartsforhandlinger. Her er det FOAs formand, Dennis Kristensen, LOs formand, Lizette Risgaard, i juni 2017. Foto: Liselotte Sabroe/arkiv/Scanpix

Søndag er regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne nået til enighed om en ny trepartsaftale, der har fokus på voksen- og efteruddannelse.

I 2016 indgik parterne aftaler om integration på arbejdsmarkedet samt arbejdskraft og praktikpladser.

Få et overblik over trepartsforhandlingernes historiske betydning:

* Deltagerne i trepartsforhandlinger er fagbevægelsen, arbejdsgiverne og staten. Det er dog ikke kun tre personer, der sidder med ved bordet. Typisk vil flere ministre samt repræsentanter fra flere fagforbund og arbejdsgiverorganisationer være til stede.

* Den første trepartsforhandling fandt sted i 1899 og endte med Septemberforliget. Her blev det slået fast, at arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne har ret til at forhandle løn- og arbejdsforhold.

* Den sidste store trepartsaftale blev indgået under Schlüter-regeringen i 1987. Siden er der indgået flere mindre aftaler.

* Trepartsaftalen fra 1987 er baggrunden for de arbejdsmarkedspensioner, lønmodtagere har i dag.

* I 2012 faldt den daværende S-R-SF-regerings ønske om en ny stor trepartsaftale på gulvet. Regeringens krav var, at danskerne skulle arbejde mere - blandt andet ved at inddrage en eller flere hellig- eller feriedage. Det forslag var uspiseligt for Dansk Metal.

Kilder: Ritzau, Faos, Københavns Universitet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.