Flere danske supermarkedskæder har kastet sig ind i kampen mod plastikforurening med forskellige tiltag.
Se nogle af dem her:
* I Lidl vil man reducere plastikforbruget, og det sker blandt andet ved helt at udfase indkøbsposer af plastik i løbet af 2018. I stedet skal varerne bæres hjem i papirposer.
* I Salling Group (tidligere Dansk Supermarked), der har kæderne Netto, Bilka og Føtex, har man også et erklæret mål om at bruge mindre plast og øge genbrug. Det betyder blandt andet, at salg af gafler, kopper, glas og tallerkener i plastik stopper senest i 2021. I stedet vil kunderne kunne købe service lavet af træ eller majsstivelse.
* Også i Coop, der har kæderne Brugsen, Irma, Kvickly og Fakta, vil man gøre en indsats for at mindske brugen af plastik og dermed plastikforurening i naturen. Her stoppes blandt andet alt salg af plastikvatpinde.
* I Rema1000 skifter man de traditionelle plastikbakker til kød ud med en ny type genanvendelig plast.
Kilde: Supermarkederne
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.