Natten til onsdag dansk tid har vælgerne i USA sammensat et helt nyt politisk billede.
I stedet for at gennemgå de flere hundrede valg til Senatet, Repræsentanternes Hus og guvernørposterne får du her et overblik over de vigtigste resultater og deres umiddelbare konsekvenser:
* Republikanerne forsvarer flertallet i Senatet.
I Senatet har Republikanerne hentet fire af demokraternes pladser, mens demokraterne kun fik taget en enkelt tilbage. Dermed er Republikanernes flertal kun vokset i Senatet.
Samtidig blev det til et comeback til Mitt Romney, der var Republikanernes præsidentkandidat før den nuværende præsident, Donald Trump. Fremover skal Romney sidde i Senatet. De to har tidligere talt dunder mod hinanden.
Senatet er der, hvor dommere og ministre skal godkendes. Her har præsidenten altså nu et stærkere flertal bag sine planer.
I delstaterne Montana og Arizona er afstemningen så tæt, at der onsdag formiddag klokken 10 dansk tid stadig tælles for at finde en vinder.
* Demokraterne vinder flertal i Repræsentanternes Hus.
Før valget var Republikanerne i kontrol med begge Kongressens kamre. Det er de ikke efter nattens midtvejsvalg. Demokraterne har vundet nok pladser til at få flertal i det andet kammer: Repræsentanternes Hus.
Demokraterne vandt hovedsageligt frem i forstæder og byområder. Og så bringer de rekordmange kvinder med sig i Kongressen.
Flertallet betyder, at de nu får kontrollen med kammerets forskellige udvalg, der kan indkalde folk til at vidne under ed. Flere ledende demokrater har blandt andet varslet en undersøgelse af præsident Trumps skatteopgørelse.
Derudover skal al ny lovgivning godkendes af begge kamre. Derfor skal demokraterne nu med på råd, når ny lov eller nyt statsbudget skal vedtages.
* Flere delstater skifter guvernør.
Ude i delstaterne vandt Demokraterne guvernørposterne i flere større delstater såsom Nevada, Wisconsin, Michigan og Illinois. Delstaterne bliver ikke uvæsentlige.
Hvis Kongressen ikke er i stand til at gennemføre noget, og præsident Trump begynder at regere gennem såkaldte præsidentielle dekreter, der ikke behøver Kongressens godkendelse, er det delstaternes job at levere en modvægt til præsidenten.
Det kan de gøre ved at sagsøge dekreter, de finder forfatningsstridige.
* Historisk valg for kvinder.
Et af kendetegnene ved dette midtvejsvalg er, at en lang række kvinder har rundet nogle historiske milepæle. Først og fremmest er rekordmange kvinder blevet valgt.
Samtidig er de to første muslimske kvinder blevet valgt. Der er også for første gang blevet valgt to kvinder med indianerbaggrund. Den ene af de to er endda en homoseksuel tidligere MMA-kæmper.
/ritzau/