Ritzau
Opdateret kl. 08:35
De etablerede partier opstiller primært deres kandidater på sideordnet opstilling til kommunalvalget 21. november.
Enhedslisten er dog en undtagelse, idet venstrefløjspartiet langt de fleste steder opstiller på partiliste. Også det nye højrefløjsparti Nye Borgerlige har valgt partiliste i flere kommuner.
Få her et overblik over de to opstillingsformer her:
* Partiliste
På partilister er kandidaterne opstillet i prioriteret rækkefølge. Først beregnes kandidatlistens fordelingstal. Kandidater, der opnår et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er valgt.
Kandidater, der ikke har opnået fordelingstallet i personlige stemmer, tildeles i partilistens rækkefølge og så langt, listestemmerne rækker, så mange listestemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer lige netop udgør fordelingstallet.
De kandidater, der på den måde opnår fordelingstallet, er valgt. Skal der vælges flere kandidater end dem, der har opnået fordelingstallet, vælges de i rækkefølge efter størrelsen af deres stemmetal.
* Sideordnet opstilling
Kandidaterne vælges i rækkefølge efter antallet af personlige stemmer. Listestemmerne har derfor ingen betydning for kandidatudvælgelsen.
Med sideordnet opstilling er det udelukkende kandidaternes personlige stemmetal, der afgør, hvem der bliver valgt.
Det var ændringen af valgloven i 1985, der åbnede op for sideordnet opstilling. Ved de efterfølgende valg er andelen af partier med sideordnet opstilling steget støt.
Kilde: Den Store Danske, Ritzaus valgkompendium.
/ritzau/