Kulturminister Mette Bock (LA) har tirsdag præsenteret regeringens filmudspil.
Det indeholder blandt andet følgende:
* Filmstøtten skal være på 560 millioner kroner årligt i perioden 2019-2023.
* De regionale filmfonde - FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje - styrkes med i alt 35 millioner kroner årligt. Fondene får så samlet set hvert år 47,4 millioner kroner i statslig støtte.
* Kasseopdelingen i støtteordningerne mindskes, så filmstøtten bliver mere smidig og fleksibel.
* Der investeres 32 millioner kroner årligt i vækstlaget og talentudviklingen i dansk film via talentordningen New Danish Screen.
* 10 millioner kroner øremærkes hvert år til udvikling af digitale spil.
* Filmstøtten skal have fokus på de unge målgrupper. Mindst 25 procent af tilskudsmidlerne til spille- og dokumentarfilm skal have fokus på børn og unge.
* Mindre sælgende filmtitler skal være hurtigere tilgængelige på de digitale platforme. Det skal være til gavn for alle i hele landet.
* Piratkopiering skal bekæmpes gennem en ny forbrugerkampagne og en politiindsats.
Kilde: Kulturministeriet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.