OVERBLIK: Drabet på Nedim Yasar

Krimi

I november blev Nedim Yasar dræbt af skud efter reception. Mandag har politiet anholdt en fjerde mand i sagen.

Efter en reception i forbindelse med udgivelsen af sin bog blev radiovært og tidligere bandemedlem Nedim Yasar skud og dræbt.

Tre mænd sidder varetægtsfængslet, og mandag har Københavns Politi anholdt endnu en mand.

Her er en tidslinje over forløbet:

* 19. november: Nedim Yasar var til reception for at fejre, at han dagen efter udgav bogen "Rødder - en gangsters udvej". Netop som han satte sig ind i sin bil på Hejrevej i Københavns Nordvestkvarter omkring klokken 19.30, blev han skudt to gange i hovedet.

* 20. november: Yasar blev erklæret død af sine kvæstelser.

* 24. november: Familie og venner tog afsked med Nedim Yasar. Først blev der afholdt en religiøs ceremoni i Alaadin-moskéen i Albertslund. Selve begravelsen fandt sted på Den Muslimske Gravplads i Brøndby.

* 6. december: Tre mænd på 22, 24 og 25 år bliver anholdt i sagen. Samtidig foretog politiet flere ransagninger i Københavnsområdet og i Nordsjælland. Politiet oplyste, at der blandt andet var tale om et bandetilholdssted i Ganløse.

* 7. december: De tre mænd blev i et grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg varetægtsfængslet i 14 dage. De er sigtet for drab og medvirken til drab på Yasar. De tre mænd nægter sig skyldige. Deres fængsling er siden blev forlænget. Den nuværende fængsling udløber 15. februar.

28. januar: Københavns Politi oplyser, at endnu en mand er anholdt i sagen. Han sigtes for medvirken til drab.

/ritzau/