Inden finanslovsforhandlingerne gik i gang - og også undervejs - kom regeringens støttepartier med en række krav til, hvad de mente, der skulle prioriteres i næste års finanslov.
Her er et overblik over nogle af støttepartiernes hovedkrav holdt op i mod det, de fik på finansloven:
Enhedslisten:
* Enhedslisten krævede billigere kollektiv trafik:
- Enhedslisten kaldte det et hovedkrav, at billetpriserne på tog og bus blev 30 procent billigere allerede ved årsskiftet. Partiet vurderede, at prisen ville være 1,3 milliarder om året.
* Det fik partiet i finansloven:
- Partierne er enige om at finde penge til billigere billetter, og i 2020 bliver der afsat 98,7 millioner kroner til det. Det er altså langt fra Enhedslistens krav.
- Det er uvist, hvor langt de afsatte penge rækker, og hvor meget billigere det bliver at køre med tog og bus, ligesom det heller ikke fremgår af aftaleteksten, hvornår det bliver billigere at benytte den kollektive trafik.
* Enhedslisten krævede et akut løft af psykiatrien:
- Enhedslisten ville tilføre en milliard kroner ekstra til psykiatrien. Partiet ville have 260 nye sengepladser, bedre normeringer og større inddragelse af pårørende i psykiatrien.
* Det fik partiet i finansloven:
- Samlet set bliver der afsat 600 millioner kroner årligt fra 2020 og frem til at styrke psykiatrien, så det er ikke helt det beløb, som Enhedslisten krævede.
- Pengene skal gå til mere personale og flere sengepladser. Det fremgår ikke af aftalen, hvor mange sengepladser eller hvor meget ekstra personale der bliver råd til.
* Minimumsnormeringer i daginstitutioner:
- Enhedslisten foreslog et maksimum på tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver. Kun voksne, der reelt er sammen med børnene, skulle tælle med.
- Partiet ville afsætte en milliard kroner i 2020 til at påbegynde investeringerne i bedre normeringer.
* Det fik Enhedslisten på finansloven:
- Der er afsat 500 millioner kroner i 2020. Det stiger til 1,6 milliarder i 2025.
- Hvordan den konkrete model skal se ud, skal på plads senere, men pengene rækker ikke til den model, som Enhedslisten har foreslået.
- Jeg mener ikke, at vi kan levere det, som vi opfatter som minimumsnormeringer med den ramme, der er afsat, sagde partiets politiske ordfører, Pernille Skipper, mandag aften, da aftalen blev præsenteret.
De Radikale:
* De Radikale ønskede flyafgift på finansloven:
Konkret havde partiet foreslået at indføre en afgift, der afhænger af, hvor meget CO2 et fly udleder. For hvert ton udledt CO2 skal flyselskabet betale 250 kroner i afgift. Det skal gælde alle fly, der letter fra Danmark.
* Det fik De Radikale i finansloven:
- Flyafgift er ikke en del af finanslovsaftalen.
* De Radikale kom med en række krav på udlændingeområdet.
- Partiet ville have sløjfet tolkegebyret i forbindelse med lægebesøg, der skulle indføres gratis danskundervisning til alle udlændinge, og integrationsgrunduddannelsen (IGU'en) skulle udvides.
* Det fik de Radikale i finansloven:
- Tolkegebyret består, men danskundervisningen bliver gjort gratis og IGU'en udvides.
* De Radikale ville have mere skov og natur.
- Partiet foreslog, at en tredjedel af det nuværende landbrugsareal i Danmark skal udtages inden 2050, så det kan blive brugt til skov, natur og græsenge.
- Partiet foreslog, at der allerede i 2020 afsættes en milliard til projektet.
* Det fik De Radikale på finansloven:
- Der bliver afsat 200 millioner kroner i 2020 årligt og ti år frem, så der er langt til den milliard De Radikale ville have i 2020.
SF:
* Minimumsnormeringer:
- Ligesom Enhedslisten var SF's hovedkrav at få en skriftlig aftale, der garanterer, at regeringen vil være med til at sigte mod en lovbestemt normeringsmodel.
- Kravet lød, at den skulle pålægge kommunerne, at der maksimalt må være tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne.
Ifølge SF vil den samlede pris være 1,6 milliarder kroner om året.
* Det fik SF i finansloven:
- Der er som tidligere nævnt afsat 500 millioner kroner i 2020, som stiger til 1,6 milliarder i 2025. Den endelige model skal forhandles på plads senere.
- Mens Enhedslisten ikke mener, at pengene rækker, er SF godt tilfreds.
- Jeg er glad. I dag skriver vi faktisk danmarkshistorie. Vi sikrer børnene rettigheder - nemlig ved at lave minimumsnormeringer, sagde Pia Olsen Dyhr, da aftalen blev præsenteret.
Alle støttepartierne:
* En milliard til lærerne:
- Regeringens støttepartier vil tilføre en milliard kroner ekstra til folkeskolen fra næste skoleår. Pengene skulle afsættes på finansloven for 2020.
* Det fik partierne i finansloven:
Partierne er enige om at afsætte en reserve til et generelt løft af folkeskolen på i alt 275 millioner kroner i 2020, som stiger de efterfølgende år.
Kilder: Berlingske, Ritzau, Politiken, DR og aftale om finansloven for 2020.
/ritzau/