1999 - En bombe i et lejlighedsbyggeri slår 118 mennesker ihjel.
2002 - Tjetjenske oprørere tager mere end 800 mennesker som gidsler i et teater i Moskva, hvor de skulle se en musical. En russisk redningsaktion ender med, at 130 mennesker mister livet.
2003 - To kvindelige selvmordsbombere, hvoraf den ene var tjetjener, slår 15 mennesker samt sig selv ihjel til en rockkoncert i Moskva.
2003 - 46 mennesker bliver dræbt under et bombeangreb på et russisk tog lige nord for Tjetjenien.
2004 - 41 mennesker omkommer, da de i i myldretiden befinder sig i et metrotog i Moskva, hvor en bombe sprænger.
2004 - Bomber placeret om bord på to passagerfly sprænger i luften, lige efter de er lettet fra Moskva, og dræber 90 mennesker.
2004 - Tjetjenske oprørere tager 1200 børn, lærere og forældre som gidsler på en skole i Beslan i Nordossetien. Gidseltagningen ender med at koste 344 mennesker livet, hvoraf halvdelen var børn.
2009 - Bombningen af et tog fra Moskva mod Sankt Petersborg dræber 28 mennesker. Islamister tager ansvaret for angrebet.
2010 - 40 mennesker mister livet, da to kvindelige selvmordsbombere sprænger sig selv i luften på en metrostation i det centrale Moskva.
2010 - En bilbombe tæt på et marked i Nordossetien i Kaukasus slår 17 mennesker ihjel.
2011 - En selvmordsbomber dræber 37 mennesker i Moskvas Domodedovo-lufthavn.
2012 - Mindst 14 mennesker bliver dræbt, og over 120 blev såret i Dagestan i det nordlige Kaukasus, da to bilbomber går af samtidig.
2012 - En kvindelig selvmordsbomber forårsager syv menneskers død i Dagestan.
Maj 2013 - To bilbomber slår otte mennesker ihjel uden for en retsbygning i Dagestan.
Oktober 2013 - En bombemand slår sig selv og seks andre mennesker ihjel i en bus fyldt med studerende i Volgograd.
29. december 2013 - En kvindelig selvmordsbomber slår 17 mennesker ihjel på togstationen i Volgograd.
30. december 2013 - I en trolleybus i Volgograd sprænger en mand 14 mennesker inklusive sig selv i luften.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.