Dødstallet som følge af coronaviruspandemien er over 125.000. Onsdag har USA sat en trist rekord for flest registreret dødsfald på et døgn.
Her kan du få et overblik over antallet af døde i en række udvalgte lande.
Det aktuelle dødstal er frem til klokken 05.00 onsdag dansk tid. Tallet i parentes efter det samlede dødstal er dødstallet per 100.000 indbyggere.
Stigningen er opgjort fra klokken 05.00 tirsdag og 24 timer frem.
Tallet i parentes efter stigningen viser i procent, hvor meget det daglige dødstal er faldet/steget i forhold til dagen inden.
* USA: 25.992 døde i alt (7,9). 2384 døde på 24 timer (+55,3 procent).
* Italien: 21.067 døde i alt (34,9). 602 døde på 24 timer (+4,5 procent).
* Spanien: 18.255 døde i alt (38,8). 499 døde på 24 timer (-8,8 procent).
* Storbritannien: 12.107 døde i alt (18,1). 778 døde på 24 timer (+9,9 procent).
* Tyskland: 3495 døde i alt (4,2). 301 døde på 24 timer (+75 procent).
* Sverige: 1033 døde i alt (9,8). 114 døde på 24 timer (+470 procent).
* Danmark: 299 døde i alt (5,3). 14 døde på 24 timer (+16,7 procent).
* Hele verden: 126.557 døde i alt (1,6). 6891 døde på 24 timer (+25,7 procent).
Kilde: Johns Hopkins University.
/ritzau/