Outlook og Hotmail kører igen efter nedbrud i hele Europa

I over 12 timer har de gratis mailtjenester Outlook og Hotmail været ramt af nedbrud, oplyser Microsoft.
Microsoft har mandag oplevet et stort nedbrud, der har ramt de to gratis mailtjenester Outlook og Hotmail.
Microsoft har mandag oplevet et stort nedbrud, der har ramt de to gratis mailtjenester Outlook og Hotmail. Foto: Lionel Bonaventure/AFP

Microsofts gratis mailtjenester Outlook og Hotmail kører igen, efter at der mandag var nedbrud over hele Europa.

- Alt kører igen, skriver Microsoft i et blogindlæg på sin Office 365 sikkerhedsside.

Nedbruddet forhindrede mandag brugere i at sende og modtage mails i mere end 12 timer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nedbruddet startede klokken 09.20 dansk tid og har påvirket brugere over hele Europa.

Microsoft meddelte tidligere på aftenen, at man arbejdede på at løse problemet, og at der ville blive udsendt en opdatering.

Microsoft siger nu, at problemet blandt andet var, at et af firmaets systemer slugte alt serverkapaciteten.

Nedbruddet blev primært registreret i Vesteuropa og Storbritannien ifølge Downdetector.co.uk, der holder styr på it-nedbrud.

Ingen andre af Microsofts produkter er umiddelbart blevet påvirket.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.