Det er ikke lykkedes Valutafonden og Egypten at blive enige om de reformer, der skulle sættes i værk for at modtage et lån på 4,8 milliarder dollars. Præsident Morsis opposition gav ikke den nødvendige støtte.
Siden omvæltningerne i Egypten indledte for mere end to år siden er landets økonomi skredet, og der er kun få penge i statskassen til nødvendige udgifter. Spændingerne på alle niveauer i samfundet stiger.
Godt nok fik Mellemøstens folkerigeste stats en redningskrans på 3 milliarder dollars fra Qatar for en uge siden, men uden reformer og stabilitet holder den slags ikke længe.
Politik
Alle sider af det politiske billede i Egypten er enige i, at ladet har brug for lånet og for reformer, men hvilke? Bare det at tage et lån i Valutafonden, IMF, var tidligere aldeles utænkeligt.
Polariseringen af egyptisk politik, hvor parlamentet er kendt ugyldigt, og valget udskudt af domstolene, gør det nærmest umuligt at blive enige om noget som helst.
Får Egypten ikke kreditten fra Valutafonden, bliver løfter om yderligere 15 milliarder dollars i bistand ikke frigivet af gavmilde givere. Den nødvendige politiske enighed er ikke synlig.
Egypten er et fattigt land, hvor halvdelen af befolkningen på 85 millioner lever under fattigdomsgrænsen og er afhængige af hjælp til betaling af brændstof og mad. De ønskede besparelser for at modtage lånet vil påvirke også denne befolkningsgruppe hårdt.
Der har tidligere været vilde opstande i Egypten på grund af stigende brødpriser.