Jaguar Land Rover ser sig nødsaget til at skære arbejdsstyrken ned med 1.100 mand efter de har tabt svimlende 4.6 milliarder kroner og salget af de prestigefulde biler er faldet med 31 procent i de seneste måneder.
Bilmærket har – ligesom alle andre i Storbritannien måtte lukke både fabrikker og bilforhandlere midlertidigt ned overalt. Mærket er ejet af indiske Tata Motors, og det solgte lige under 110.000 biler samlet under krisen, som altså svarer til en tredjedel af normalen.
Især er det kinesiske marked meget vigtigt, og her har salget stået død-bomstille, men der er lyspunkter forude.
Kineserne såvel som alle andre verden over er begyndt at købe bilerne igen, som inkluderer Jaguar, Land Rover og Range Rover. Ydermere er der store forventninger til den nyeste model af den klassiske Defender.
Jaguar Land Rover er ikke alene om at skære jobs i England. Således har både Bentley og Aston Martin måtte fyre medarbejdere. Med 32.000 ansatte er Jaguar dog langt den største spiller på det engelske bilmarked.