Fred Jayson bor sammen med sin kæreste Tina og datter Maria i Roskilde – der flyttede han ud, da Maria blev født i 2042. Indtil da boede han i en latterligt lille lejlighed på Vesterbro i København. Den var kun 55 kvadratmeter.
»Utroligt, at nogen kan bo på så lidt plads. Selvom de unge har godt af at prøve det,« tænker han i dag. De små lejligheder er nemlig stort set alle beboet af studerende, ja, nogle er endda blevet til kollegier. Til børn kan de ikke bruges. Der har man brug for minimum 200 kvadratmeter, og huset skal selvfølgelig være fuldt automatiseret.
Taler til ovnen
Freds gamle mor ville nok næppe kunne finde rundt i huset, hvis ikke hun fik hjælp. I køkkenet er ovnen og køleskabet stort set det eneste, hun genkender. Hun har dog ikke lært at kommunikere med nogen af dem endnu.
Hun leder efter knapperne i stedet for bare at fortælle til ovnen, at den skal stege en and.Huset er online 24 timer i døgnet, og den ene gavl er kommunikationsvæggen. Det er en skærm ud til hele verden, så man hele tiden kan komme i kontakt med venner eller tage på virtuel safari i Kenya.
Fred Jayson har længe ønsket at gøre en væg mere til kommunikationsvæg, men det vil Tina ikke høre tale om. Maria er på sin fars side, men det er nok mest, fordi hun synes, det er pinligt i forhold til de andre unge i kvarteret, at de kun har en. Så nu plager hun også Tina for mere kommunikation.
Kærester af begge køn
Fred ville egentlig gerne have haft en søn, men det gad Tina ikke, så de fik lægen til at sikre dem en datter – ellers foregik alt på den gammeldags måde.Gammeldags er Maria til gengæld ikke. 15 år gammel og har allerede kommet sammen med fire drenge og tre piger.
»Da jeg var ung, kom drenge sammen med piger,« har han ofte fortalt hende med et grin.Kønnet er ligegyldigt i dag, og så længe kæresten er sød, er alt i orden.Naboparret, Kenneth og Lise, fik deres dreng Simon, da de var sidst i 60 erne.
Han har altid været Marias gode ven, og når Maria har syntes, at hendes forældre har været alt for dumme, har hun tit truet med at lade sig bortadoptere til dem.Kenneth og Lise har en lille møbelproduktion, som de sender til kunder, der efterspørger noget specielt i hele verden. Familien Jayson har også et par stole, som de har lavet. Det er fedt, når tingene har en historie og er i god kvalitet.
Lokale specialiteter
Kvalitetskravet gælder for møbler, men også for fødevarer. Familien spiser brød fra Italien, bøffer fra en lille økologisk kvægdrift på Fanø, og så har Fred lige opdaget et etiopisk mikrobryggeri, der laver fantastiske øl. De standardiserede fødevarer køber familien kun nødigt. De er simpelthen i for dårlig kvalitet – deres smag er ikke god nok. Og så er de altså for tabere. Hvem gider spise noget, der smager halvskidt, når man bare kan importere friske råvarer fra en anden verdensdel. Som endda også er friske?
Fodbold med legender
Fred gider ikke, han vil hellere bruge tiden på fodbold. Selv om de virtuelle spil lader ham være på landsholdet, som vandt EM i 1992 (en turnering, Freds far altid bralrede løs om), så er Fred Jayson gammeldags. Han foretrækker at spille på en græsbane sammen med 21 andre.
Der er blot det problem, at man kan blive kaldt på arbejde en halv times tid, når man spiller. Så må han igen ty til den transportable skærm. Maria bliver ved med at sige, at han burde nøjes med de virtuelle spil, for de kan bare sættes på pause, mens man arbejder. Heldigvis er Maria også flink til at dyrke sport, men hun sværger til det virtuelle.Dagens artikel er nummer to i rækken.
Emnerne for de resterende artikler ser sådan ud:
Fredag den 29. december: Miljø- og energisituationen
Lørdag den 30. december: Teknologi-it
Tirsdag den 2. januar: Dansk politik og udenrigspolitik
Onsdag den 3. januar: Sundhed og videnskab
Torsdag den 4. januar: Hvad var forventninger til år 2000 i 1950?
Introartiklen blev bragt den 27. december.